brænd igennem

Kresten Schultz Jørgensen

Kl. 11:30 - 12:15

Vi præsenterer alle noget for nogen - dagligt eller ugentligt. Det er i dag et krav til både chefer og medarbejdere, at de kan holde et oplæg og præsentere et projekt eller en business case. Publikum kan enten være et hold af kolleger eller en sal fuld af kunder. Men hvem og hvad virker? Og hvordan virker du selv – set fra stolerækkerne?

Kresten Schultz Jørgensen fortæller om de nødvendige værktøjer i den personlige præsentation og giver tips til bedre performance for alle. Det handler ikke om at være stand-up-komiker. Det handler om at kende sig selv, om intens forberedelse og om en fokuseret aflevering.


kan man mærke virksomhedens kultur i
dine møder?

Tina Pearson fra Kaffepausen.dk interviewer Mette Hannestad fra Salling Group

Kl. 13:30 - 13:45

Et møde er et fantastisk instrument til at underbygge en virksomheds eller organisations kultur. Betragt kulturen som et tema for dine møder og hav den med i alle dine delbeslutninger. Så bliver det både nemmere og sjovere for dig at træffe de rigtige valg. Fordi du har noget at matche beslutningerne op imod. Jo mere synlig virksomhedskulturen er, jo stærkere bliver den.
 
Mette Hannestad fra Salling Group har gjort sig mange erfaringer med at lade møderne gennemsyre af virksomhedens kultur. Hun interviewes af Tina Pearson fra eventbloggen Kaffepausen.dk


kan det uvirkelige pludselig blive virkeligt? 

MeetingLillebælt

Kl. 14.00 - 14.15

Kan opmærksomhed skabe netværk? Hvordan kan opmærksomhed blive den røde tråd i dit møde? Kom og mød MeetingLillebælt - venues og events.


sådan skaber du opmærksomhed

Søren Fauli

Kl. 15:00 - 15:45

Søren Fauli fortæller i dette tankevækkende og inspirerende foredrag om, hvordan man skaber opmærksomhed om sit produkt.

Sammen med de jyske købmænd Bo Kristensen og Torben Mouritsen, som Søren Fauli lærte at kende gennem sit reklamearbejde for Punkt 1 og Wupti.com, udviklede han for fem år siden konceptet til Normal – en butikskæde som på få år er blevet en kæmpe succes!

Søren Fauli bruger anarki og humor til at bygge bro mellem de selvmodsigelser og modsætninger, der ligger i at være både kreativ og kommerciel, et skisma han selv er eksponent for. For hvad nytter en god ide, når man ikke kan få andre overbevist om, at det altså er en god ide?


den unikke oplevelse til mødet og konferencen

Meet & More. Pia De Place

Kl. 15.50 - 16.05

Vi kan alle afholde møder, hvor faciliteterne og udstyret spiller, som det skal. Men hvorfor ikke tilbyde det bedste i form af unikke oplevelser, som kan være smagsoplevelser, naturoplevelser, teambuildings mm. 


hvorfor et hvorfor, inden du går i gang

Tina Pearson fra Kaffepausen.dk interviewer Mikael Rodkjær fra Rodkjær Event

Kl. 16.15 - 16.30

Har du svaret på ”hvorfor”, I afholder et bestemt arrangement, så ved du nemlig også ”hvordan”. Stil spørgsmål til den mødeansvarlige - og til dig selv. Sæt konkrete ord på formålet med hvert eneste møde, inden du går i gang med valg af mødested, events, timing, underbyggende stemning, facilitering mv. Når du bruger dit ”hvorfor” som dit pejlemærke, så bliver det meget nemmere at skabe en røde tråd igennem hele dit arrangement.
Mikael Rodkjær fra Rodkjær Event A/S lærer dig at stille de gode spørgsmål, når han interviewes af Tina Pearson fra bloggen Kaffepausen.dk.


naturen kan øge udbyttet af dit møde

Visit Silkeborg

Kl. 16.40 – 16.55

Bring dine sanser i spil og få mere indhold i og udbytte af dine møder ved at bruge naturen. Blot udsigten til natur påvirker positivt, og få minutters frisk luft booster koncentrationen. Derfor giver det god mening at inddrage naturen som ingrediens – der bliver højere til loftet. Og det gør en forskel.


netværk og live musik

Copenhagen Music

Kl. 17:00 - 18:00

Dagen afsluttes med afslappet netværk og hygge, mens tre hotte udvalgte musikere fra Copenhagen Music forkæler deltagerne med smukke baggrundstoner.